Solrød Center 26, st., 2680 Solrød Strand

Nyistandsat og veldisponeret butikslejemål på 103 m2 midt i Solrød Centret

Nyistandsat og veldisponeret butikslejemål på 103 m2 i pæn ejendom fra 1976, centralt og synligt beliggende i Solrød Center udbydes nu til leje.

Det er nyere linoleum gulv, nyere lofter, nyere invertere, og lejemålet er nymalet i sin helhed, herunder forberedt til internet og alarm - absolut et flot og indbydende lejemål.

Lejemålet er velbeliggende i Solrød Center, direkte ud til strøget - et spændende og lokalt butikscenter, hvor der er lagt vægt på et varieret og alsidigt udbud med mange butikker og specialforretninger, og ikke mindst mange kunder. Solrød Centerforening, laver mange events til glæde for alle butikker, hvilket tiltrækker mange kunder.

Butikslejemålet kan ikke ligge bedre i Solrød Centret, og med en 6 meter vinduesfacade og lige over for Super brugsen og Meny, kan muligheden for at disponere dine vare, ikke være bedre! I øvrigt giver lokalplanen mulighed for mange anvendelse af lejemålet. Så hvis du helelr vil bruge lejemålet til klinik, er det også en mulighed!

Lejer har pligt til at være medlem af Solrød Centerforening - årlige udgifter er et grundbeløb på kr. 2.200, vagtordning kr. 2.300 og et kontingent på kr. 16,72. pr. m2 pr. måned.

Solrød Byråd her netop igangsat en "Ambitiøs visisonsplan for Solrød Center", som kan du kan læsse mere om, længere nede i dette prospekt.

Hertil gode parkeringsforhold bagved lejemålet.

Infrastrukturen til ejendommen er optimal - kun 150 meter fra Solrød Station og tæt på motorvejsnettet.

Velkommen til Solrød Center 26!


Visionsplan for Solrød Center

Ambitiøs visionsplan for Solrød Center er sat i gang

Solrød Byråd har netop taget første skridt mod en mere levende og attraktiv bymidte med opstarten af en ambitiøs visionsplan for Solrød Center. Planen skal danne grundlag for en fremtidssikret og inspirerende bymidte – skabt i tæt dialog med borgere, erhvervsdrivende og andre relevante aktører.

Målet med visionsplanen er klart: Solrød Center skal være et attraktivt og levende samlingspunkt for både handel, ophold og aktiviteter – for alle aldre. Med moderne løsninger, stærkere identitet og bedre faciliteter ønsker kommunen at styrke både områdets attraktivitet og hele Solrøds samlede brand.

“Vi ønsker at skabe en bymidte, som borgerne kan være stolte af, føle ejerskab over og have lyst til at bruge – både i hverdagen og i fritiden. Det kræver en ambitiøs tilgang og en nytænkning af bymidten,” udtaler Solrød Kommune på deres hjemmeside.

Visionsplanen udvikles i tæt samarbejde med borgere, foreninger og andre interessenter – herunder Solrød Centerforening, der også har ønsker og idéer til en ny og forbedret bymidte.

Solrød Centerforening: Tænk visionært – skab værdi for fremtiden

Centerforeningen ser store muligheder i at nytænke bymidten og ønsker at Solrød Center skal være en destination, man har lyst til at besøge – både som lokal borger og som gæst fra andre kommuner. En visionær udvikling vil ikke kun styrke handelslivet, men også skabe øget værdi for hele kommunens image.

På foreningens ønskeliste står blandt andet:

  • Et levende og sanseligt centerområde med kunst og oplevelser
  • Mulighed for ophold og aktivitet døgnet rundt
  • Mere liv på aktivitetspladsen ved det nuværende Aktivitetscenter – En ny, ikonisk bygning ved Jernbanepladsen med:
    • Glasfacade butikker i forskellige størrelser
    • Boksbutikker som kan rumme H&M, Power, Søsterne Grene, etc.
    • Restaurant på næstøverste etage
    • Rooftop-bar og lounge med udsigt over Køge Bugt, Roskilde og København
    • Elevator fra gadeplan
    • Biograf som movie house 
    • Kulturhus og børneområde
    • Mulighed for offentlige funktioner med længere åbningstider
    • Sammentænk Solrød Idrætscenter med Solrød Center

Desuden ser Centerforeningen et behov for større og mere fleksible butikslokaler, der kan rumme kæder som Normal, Power, køkken- og møbelforhandlere.

Det er Centerforeningens håb at bygningen på Stationspladsen kan blive fremtidens varetegn for Solrød Kommune med spændende arkitektur og masser af liv i bygningen.

Fællesskab og fremtid

“Vi glæder os meget til, at visionsplanen tager form. I fællesskab kan vi skabe et center og en bymidte, som har værdi – ikke bare for os i dag, men også for vores børn og kommende generationer,” lyder det fra Solrød Centerforening.

Solrød Kommunes visionsplan er dermed ikke bare en plan – det er et fælles projekt om at skabe fremtidens Solrød Center.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.